Financial Controller | Aarhus
Har du lyst til at indtage en nøgleposition inden for regnskab og rapportering i en international organisation og bidrage til at styrke de finansielle indsigter samt sikre de relevante handlinger på baggrund heraf?
Hos Generaxion får du ansvaret for at konsolidere og rapportere på tværs af Danmark, Finland og Tyskland – og for at sikre, at ledelsen har den finansielle transparens, der skal til for at handle på tallene. Du bliver en central del af Generaxions finansfunktion, tæt på Group CFO og CEO, hvor dit arbejde omsættes direkte til beslutninger.
Generaxion – en virksomhed i konstant udvikling
Generaxion er en førende leverandør af digitale marketingservices med kontorer i Danmark, Finland og Tyskland. Vores vækst har skabt en stigende finansiel kompleksitet, og du vil derfor indtage en central rolle i vores finansafdeling, der arbejder tæt sammen for at levere resultater og bidrage til en dynamisk og ambitiøs vækststrategi.
Krydsfeltet mellem regnskab, rapportering og forretningsudvikling
I rollen som Financial Controller vil din hverdag være præget af spændende og udfordrende opgaver, som både kræver dybdegående analyser og evnen til at omsætte tal til konkrete beslutninger og handlinger.
Du får blandt andet ansvar for:
- Månedsafslutning og årsafslutning: Udføre konsolidering af koncernregnskab på tværs af Danmark, Finland og Tyskland og være ansvarlig for årsrevision.
- Budgetter og forecasts: Understøtte virksomhedens vækstplaner med præcise økonomiske prognoser i samarbejde med Business Controller og Group CFO.
- Likviditets- og omkostningsstyring: Analysere og rapportere på cash flow og omkostningsudvikling og, sammen med ledelsen, omsætte indsigter til handlinger.
- Finansiel rapportering: Udarbejde og optimere rapportering til ledelse, bestyrelse og eksterne stakeholders samt sikre korrekte data og rettidig udsendelse.
- Intern kontrol: Videreudvikle og implementere solide kontroller, der sikrer kvalitet og mindsker risiko for fejl.
- Ad hoc-analyser: Støtte Generaxions Group CFO og Group CEO med dybdegående analyser og indsigt.
Er du vores nye finansielle ekspert?
Vi leder efter dig, der har en solid finansiel baggrund og hands-on erfaring med regnskaber. For at trives i rollen forestiller vi os, at du har:
- En uddannelse som cand.merc.aud., cand.merc.finance eller HD-R.
- Minimum 3 års erfaring fra en lignende rolle eller revisionsbranchen med fokus på regnskabsklasse B og C.
- Evnen til at tage fuldt ejerskab og lysten til at skabe udvikling og drive forandringer.
- Stærke Excel-kompetencer og evnen til at arbejde med store datamængder samt bruge AI som en integreret del af hverdagen.
- En skarp analytisk sans og erfaring med at oversætte tal til værdifulde forretningsindsigter.
- Gode kommunikative evner på både dansk og engelsk.
- Erfaring med Microsoft PowerBI vil være en fordel men ikke et krav.
Det tilbyder vi dig
Som Financial Controller hos Generaxion får du:
- Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedssikring.
- En dynamisk hverdag med varierende opgaver og forventet udvikling mod Senior Financial Controller rolle med yderligere ansvar og ansvarsområder inden for 1-2 år.
- Et stærkt fagligt miljø i en virksomhed med ambitiøse vækstmål.
- En uformel kultur, hvor samarbejde, engagement og humor er i højsædet på tværs af DK, FI og DE.
- Adgang til moderne teknologier og bedst practices inden for økonomistyring, hvor bl.a. Konsolidator og Microsoft PowerBI er centrale værktøjer.
Next step
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Britt Marx Harboe, HR, på telefon +45 20 40 67 31.