Praktik i bureaubranchen │ Aarhus

I Generaxion har vi folkene, fagligheden og faciliteterne til at udvikle dygtige, digitale praktikanter. Vi giver de næste og bedste digitale kandidater mulighed for at omsætte deres teoretiske viden til praktisk erfaring i et nord europæisk digitalt markedsføringsbureau, lige meget om du er til Social media, Google Ads, SEO eller Grafisk design.

Afdelinger


Google

I Google Ads skaber vi kort sagt annoncer for vores kunder, som giver trafik til deres website. Vi opdaterer, optimerer og tilpasser løbende, så resultaterne altid er så gode som overhovedet muligt. Og så sparrer vi naturligvis med kunderne omkring deres digitale strategi.

Din nye bedste ven bliver Google Analytics, og med sparring fra dine specialistkollegaer får du kompetencer indenfor både annoncetekster, afrapportering, analyser og kampagnestruktur.
 

Grafisk design

Sæt form og farver på vores digitale kommunikation. Om det er SoMe-opslag eller opsætning af kundecases, går vi efter at vores håndværk sidder lige i skabet hver eneste gang. 

Du er i gang med at tage en uddannelse inden for grafisk design. Derfor har du også allerede erfaring med flere af de designværktøjer, vi bruger til at skabe æstetiske, sigende og udtryksfulde lækkerier med. Du er særligt velkendt i Adobe pakken.


Project 

Som praktikant vil du være støtte til projektledelsen bag kulisserne, hvor du vil få indsigt i eksekveringen af digitale strategier, kampagneplanlægning og statusmøder. 

Praktikken giver dig mulighed for at lære om de mekanismer og værktøjer, der driver projekterne fremad, samtidig med at du udvikler din forståelse for, hvordan et stort digitalt marketingbureau arbejder med at skabe værdi for kunderne.


SEO

I SEO er målet, at vi skal opnå markante resultater for vores samarbejdspartnere via Organic Search. 
Vi fylder din værktøjskasse med bl.a. linkbuilding-teknikker, Google Analytics og SEO-værktøjer som Screaming Frog.

Du kommer – i tæt samarbejde med din mentor – til at have ansvar for egne virksomheder.  Sammen lægger I strategien for den unikke case, hvorefter du løber på eksekvering og løbende opfølgning. På den måde får du en masse hands-on erfaring. 


Rekruttering og salg

Du vil samme med vores Salgsdirektør fokusere på opbygning og udvikling af vores salgsorganisation, for at identificere de dygtigste sælgere. Du vil få hands-on erfaring med rekutteringsprocessen, med særligt fokus på direct outreach via LinkedIn.  
 

Social 

I Social arbejder vi med planlægning og optimering af indhold for vores kunder på både Facebook, Pinterest, Instagram og LinkedIn. Det er vores interesse for kundeadfærd og data på sociale medier, der sikrer de bedste resultater for vores kunder. 

Du kommer til at sidde med bl.a. Facebook Business Manager, kundekontakt og tekstforfatning. 


 

Vores mål, er at du når dine

Vi forventer ikke at du kan det hele i forvejen, men vi forventer at du har lysten til at lære og udvikle dig undervejs i forløbet. Som praktikant vil du få tilknyttet en mentor som følger og understøtter dig, din udvikling og trivsel i Generaxion.

Vi forventer at du kan arbejde selvstændigt og bidrager med egne meninger. Derfor kommer du også til at sidde med dine helt egne projekter, som du skal følge til dørs. Naturligvis i tæt dialog med din mentor under hele forløbet. Formålet er, at du tilegner dig endnu vildere kompetencer inden for dit fag, og at du får omsat din teoretiske viden til konsulentlivserfaring. 

”Vi vil være de bedste. Og når man vil være de bedste, må man også tage ansvar. Derfor skal vi bidrage med vores viden til uddannelsessystemet via vores praktikanter, der ender med at blive kompetente profiler inden for digital marketing.”
- Christian B. Andersen, Head of SEM 

 

Det praktiske

Praktikken er ulønnet, med 37 timer om ugen. Du får selvfølgelig tid til at skrive eventuelle opgaver undervejs, som vi også gerne bidrager til. Der ud over er frokosten på vores regning i hele praktikperiode.



Om Generaxion

Generaxion breder sig ud over Norden, med digitale marketingspecialister i Finland, Sverige, Tyskland og Danmark. Og med over 400 kollegaer, der konstant deler viden, udveksler ideer og skaber indsigter sammen, står vi stærkt. Vores opgave er at hjælpe kunderne trygt igennem den digitale jungle, og med over 8000 kunder i kartoteket, ved vi efterhånden godt, hvad der skal til.

Samtidig med at vi er ekstremt seriøse, er der altid plads til, at vi har det sjovt sammen. Sociale arrangementer er derfor en vigtig del af Generaxions DNA.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: -
Kontaktperson:
Britt Marx Hansen Senior HR Consultant
Jobområde: Marketing, Google, SEO, Creative & Visual, Social
Stillingstype: Praktik
Generaxion A/S
Sommervej 23A
8210 Aarhus V
Tlf: 70 23 10 23
Cvr: 31 18 98 10
Web: generaxion.dk