Salgskonsulent - København

Brænder du for salg via aktiv rådgivning med kunden i centrum - og er du klar til at praktisere det i den digitale marketingverden?

Lige nu søger vi en håndfuld skarpe Strategi Specialister, der er klar til at forsætte sin salgskarrierer i et nordeuropæisk digitalt marketingbureau.

Dit primære formål er at synliggøre Generaxion overfor potentielle samarbejdspartnere og dermed sikre vækst og udvikling for både Generaxion og for vores samarbejdspartnere.

Der er tale om en spændende fuldtidsstilling i en virksomhed med vokseværk og en hverdag, der er præget af et højt tempo og en stor gejst for det vi alle sammen brænder for: salg via aktiv rådgivning med kunden i centrum.
 

Om jobbet

Som Strategy Specialist har du ansvaret for at udvikle vores samarbejdspartneres engagement løbende. Herunder opsøgende kontakt, forberedelse af pitch og præsentationer og at formidle Generaxions produktportefølje på en simpel og letforståelig måde.

Dine opgaver ser typisk sådan her ud:

  • Kontakte små og mellemstore virksomheder med henblik på at optimere deres digitale performance
  • Forberede pitch og præsentationer til kundemøder
  • Bygge dit eget personlige erhvervsnetværk
  • Skabe og vækste din kundeportefølje
  • Samarbejde med Generaxions digitale eksperter inden for online markedsføring, webdesigns og kreative løsninger

Du vil naturligvis få en grundig introduktion til alle vores produkter samtidig med, at du kommer ind i et team bestående af specialister, der altid er klar til sparring efter dit behov.


Om dig

Udover at kunne spejle dig i Generaxion og vores værdier, kan du sætte X ved følgende:

  • Du er resultatorienteret og ambitiøs med et indre drive
  • Du er selvstændig og proaktiv i dit arbejde
  • Du er vedholdende og struktureret
  • Du er smilende, udadvendt og er stærk kommunikativ både i telefonen og fysisk.
  • Du trives ved opsøgende salgsarbejde og er vant til at benytte dig af telefonen som dit primære redskab


Hvis du har erfaring med online markedsføring, webdesigns, software eller andre digitale ydelser er det et plus - men bestemt ikke et krav.
 

Vi tilbyder 

Et job med frihed under ansvar og de perfekte rammer til at udvikle dig inden for salgsfaget, fra dag ét.  
Du vil få egen kundeportefølje ud fra dit nærområde og så tilbyder vi en grundløn med en attraktiv provisionsordning uden loft. 

Derudover tilbyder vi: 

  • Feriefridage  
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Kørselsgodtgørelse efter statens takster – bilen stiller du selv til rådighed. 
  • Fri telefon og computer stilles til rådighed 
  • Kontorplads ud til en af søerne i København.   

Du vil komme ind i et team med et stærkt socialt sammenhold, hvor vi skubber og inspirerer hinanden til succes.

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så tøv ikke med at sende dit CV via formularen. 

Der afholdes løbende samtaler. 

Har du spørgsmål til stillingen? 
Anders Hedegaard, Sales Director 
+45 20710188 / ahc@generaxion.dk



Om Generaxion

Generaxion breder sig ud over Norden, med digitale marketingspecialister i Finland, Sverige, Tyskland og Danmark. Og med over 400 kollegaer, der konstant deler viden, udveksler ideer og skaber indsigter sammen, står vi stærkt. Vores opgave er at hjælpe kunderne trygt igennem den digitale jungle, og med over 8000 kunder i kartoteket, ved vi efterhånden godt, hvad der skal til.

Samtidig med at vi er ekstremt seriøse, er der altid plads til, at vi har det sjovt sammen. Sociale arrangementer er derfor en vigtig del af Generaxions DNA.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: -
Kontaktperson:
Anders Hedegaard Christensen Sales Director
Jobområde: Salg
Stillingstype: Fuldtid
Generaxion A/S
Sommervej 23A
8210 Aarhus V
Tlf: 70 23 10 23
Cvr: 31 18 98 10
Web: generaxion.dk