AI Builder │ København

Vi leder efter en selvkørende AI Builder, der sammen med vores Director of Operations skal videreudvikle og industrialisere vores interne AI-værktøjer.

Du bliver ikke sat til at “lege med AI”. Du skal bygge systemer, der ændrer måden vi arbejder på.

 

AI Builder hos Generaxion

Du bliver en central del af vores AI-omstilling og træder ind i et setup, hvor vi allerede har udviklet flere AI-værktøjer. Dit arbejde bliver at videreudvikle, strukturere og gøre vores løsninger produktionsrobuste. Med de rette kompetencer kan opgaver inden for udvikling og design af nye løsninger også komme i spil.


Du bliver ansvarlig for at:

  • Bygge og videreudvikle interne AI-applikationer
  • Integrere API’er (Google Ads, GSC, GA4, Ahrefs, interne systemer m.m.)
  • Strukturere dataflows og sikre valide outputs
  • Identificere ineffektive processer og automatisere dem
  • Omsætte forretningsbehov til fungerende AI-løsninger

 

Du kan bygge – ikke bare tale.

Vi forventer, at du:

  • Kan arbejde i Python (API-integrationer, databehandling, automation)
  • Har erfaring med TypeScript / React (Lovable-erfaring er en fordel)
  • Forstår LLM-workflows, prompt-arkitektur og strukturering af output
  • Har erfaring med deployment (fx Render, Cloudflare, Supabase eller lign.)
  • Kan tænke i sikkerhed, struktur og skalerbarhed
  • Kan arbejde med REST API’er, JSON, datavalidering og logs

 

Derudover skal du kunne:

  • Forstå marketing-performance (SEO, Google Ads, Paid Social)
  • Tale med specialister og oversætte deres behov til systemkrav
  • Regne på ROI af AI-initiativer
  • Forstå datastrømme, attribution og konverteringslogik
  • Se hvor processer er ineffektive – og foreslå løsninger

 

Stillingen er for dig, hvis:

  • Du vil bygge noget, der faktisk bliver brugt
  • Du vil være tæt på beslutninger
  • Du vil have direkte impact på en organisation i bevægelse
  • Du kan tage ejerskab og arbejde selvstændigt

 

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.  

Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. 

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Kasper Bak, Director of Operations
kaba@generaxion.dk / 52133600



Om Generaxion

Generaxion er en nordisk digital bureaugruppe med over 350 specialister fordelt på kontorer i Danmark, Finland og Tyskland. Vi hjælper vores kunder med at navigere i den digitale verden gennem integrerede marketingløsninger og ekspertise inden for digital strategi, marketingteknologi og kreativ udvikling. Vi kombinerer høj faglighed med en uformel arbejdskultur, hvor der altid er plads til at have det sjovt sammen.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Kasper Egede Bak Director of Operations
Jobområde: Andet
Stillingstype: Fuldtid
Generaxion A/S
Sommervej 23A
8210 Aarhus V
Tlf: 70 23 10 23
Cvr: 31 18 98 10
Web: generaxion.dk